Ordbog

El og batterier på almindeligt dansk

De ord, du møder, når du undersøger et batteri — forklaret med en eller to sætninger.

Afregningsgruppe: Bestemmer, hvordan du bliver afregnet for den strøm, dine solceller sender ud på nettet. Den står i dine stamdata. Gruppe 6 er årsbaseret nettoafregning: det, solcellerne sender ud på nettet, bliver trukket fra det, du køber, over hele året. Overskuddet om sommeren er altså lige så meget værd som strøm, du køber om vinteren — og så har et batteri meget lidt at spare. Ordningen gælder kun ældre anlæg på boliger, op til 6 kW pr. bolig, hvor der var lavet en bindende aftale om køb senest 19. november 2012. Nye anlæg kan ikke komme ind i den.
Aggregator: Et firma, der samler mange batterier og byder dem ind på elnettets reservemarkeder på deres vegne. For hjem og mindre virksomheder er det den eneste vej ind på de markeder. Aggregatoren tager en andel af indtjeningen.
aFRR: En af elnettets reserver. Den træder til automatisk inden for få minutter, når der er ubalance mellem forbrug og produktion. Se også systemydelser.
Cyklus: Én fuld opladning og afladning af batteriet. Producenter lover typisk et bestemt antal cyklusser, før batteriet har mistet en del af sin kapacitet.
DataHub: Energinets fælles database over alle elmålere i Danmark. Her ligger dit forbrug og netselskabernes prislister. Det er herfra, Eloverblik henter dine data.
Effektbetaling: En betaling, som mange virksomheder har, for hvor meget strøm de trækker på én gang — ikke kun hvor meget de bruger i alt. Et batteri kan sænke de højeste toppe.
Elafgift: Statens afgift på strøm. Den betales pr. kWh, du køber fra nettet, og satsen bliver fastsat ved lov.
Eloverblik: Den offentlige hjemmeside (eloverblik.dk), hvor du kan se og hente dit elforbrug med MitID. Den drives af Energinet. Giver du os adgang med MitID, henter vi dine data direkte derfra — du skal ikke selv downloade noget.
Energinet: Den statslige virksomhed, der driver det danske elnet på højt niveau og sørger for, at der altid er balance mellem forbrug og produktion.
FCR: Den hurtigste af elnettets reserver. Den reagerer inden for sekunder på ændringer i nettets frekvens. Se også systemydelser.
Forbrug/produktion: Navnet på dine måledata i Eloverblik: hvor meget strøm du har købt — og har du solceller, hvor meget du har sendt ud på nettet.
Kvartersværdier: Dit forbrug målt for hvert kvarter. De fleste elmålere i Danmark registrerer nu forbruget pr. kvarter, og elprisen er også sat pr. kvarter — så kvartersværdier giver det mest præcise billede. Timeværdier kan også bruges.
kW og kWh: kWh er en mængde strøm — det, du betaler for. kW er hvor hurtigt strømmen bruges eller leveres. Et batteri har begge dele: hvor meget det kan rumme (kWh), og hvor hurtigt det kan lade og aflade (kW).
Lokationsbaseret (CO2): CO2 fra elforbruget opgjort med elnettets gennemsnitlige udledning — uanset hvilken elaftale du har. Det er det tal, EU's frivillige standard for SMV'er (VSME) beder om. Vi regner det time for time i dit prisområde; Klimakompasset bruger ét landsgennemsnit for året.
Markedsbaseret (CO2): CO2 fra elforbruget opgjort efter din elaftale: strøm dækket af oprindelsesgarantier regnes som 0, resten med restmiksen. Uden grøn elaftale bliver tallet derfor flere gange højere end det lokationsbaserede. Det er frivilligt i VSME.
Målepunkt (målepunkts-ID): Din elmåler. Hver måler har et nummer på 18 cifre, der begynder med 57. Har du solceller, har du typisk et målepunkt til forbrug og et til produktion.
mFRR: En af elnettets reserver, der aktiveres manuelt, når der er brug for mere hjælp i længere tid. Se også systemydelser.
Netselskab: Det selskab, der ejer elnettet, hvor du bor, og som du betaler tariffer til. Du kan ikke vælge det selv — det afhænger af din adresse.
Nettilslutning: Hvor meget strøm din bolig eller virksomhed må trække fra eller sende ud på nettet på én gang. Et batteri kan aldrig levere mere, end tilslutningen tillader.
Nutidsværdi (NPV): Hvad alle fremtidige besparelser er værd i dag, når man tager højde for, at penge om ti år er mindre værd end penge nu. Er tallet positivt, tjener investeringen sig hjem.
Intern rente (IRR): Den årlige forrentning, investeringen giver. Den kan sammenlignes med, hvad pengene ellers kunne give, fx i banken.
Oprindelsesgaranti: Et certifikat, der dokumenterer, at 1 MWh strøm er produceret med vedvarende energi. Det er det, en grøn elaftale bygger på. Det ændrer det markedsbaserede CO2-tal — ikke det lokationsbaserede, og ikke hvad elnettet udleder.
Restmiks: Den strøm, der er tilbage i elnettet, når al den vedvarende strøm, der er solgt oprindelsesgarantier for, er trukket ud. Den udleder langt mere end nettets gennemsnit: 348 g CO2e pr. kWh i 2025 (Energinets generelle eldeklaration). Den bruges til det markedsbaserede tal.
Scope 1, 2 og 3: Måden at dele en virksomheds CO2 op på. Scope 1 er det, I selv brænder af — gas, olie, firmabiler. Scope 2 er indkøbt el og fjernvarme. Scope 3 er resten af værdikæden, fx indkøbte varer og transport.
Slid (degradering): At batteriet mister lidt af sin kapacitet hvert år og ved hver cyklus. Efter mange år kan det rumme mindre end som nyt.
Spotpris: Prisen på selve strømmen, som den handles på elbørsen. Priserne for hele næste døgn bliver fastsat og offentliggjort dagen før, ved 13-tiden. Siden 1. oktober 2025 er der en pris for hvert kvarter. Spotprisen er grundlaget for, hvad du betaler, hvis du har en variabel elaftale.
Stamdata: Faste oplysninger om din elmåler: adresse, netselskab, tilslutning og afregningsgruppe. Du kan hente dem som en fil på Eloverblik — eller vi henter dem for dig, når du giver adgang.
Systemydelser: Den betaling, Energinet giver for at have kapacitet klar til at holde elnettet stabilt — fx FCR, aFRR og mFRR. Et batteri kan levere den kapacitet via en aggregator — et hjemmebatteri i praksis FCR vest for Storebælt og FCR-D øst for Storebælt. Priserne er faldet, efterhånden som flere batterier er kommet til.
Tarif (nettarif): Det, du betaler dit netselskab for at bruge elnettet. Den er tidsdifferentieret: dyrest i de travle timer sidst på dagen og billigst om natten.
Tilbagebetalingstid: Hvor mange år det tager, før besparelserne har betalt batteriet. Er den længere end batteriets levetid, tjener det sig ikke hjem.

Vil du have dit eget svar?
Giv adgang til dit forbrug på Eloverblik med MitID, så regner vi det igennem.

Se gratis, om det kan betale sig

Læs også: Hvad afgør, om et batteri kan betale sig? · Før du køber et batteri