Om Voltira

Om Voltira

Voltira er et værktøj med ét formål: at give dig et ærligt svar på, om et batteri kan betale sig hos dig — før du taler med en sælger.

Idéen bag

Voltira er opstået af en personlig interesse for den grønne omstilling. Europa er på vej væk fra kul, olie og gas og mod at kunne forsyne sig selv med energi. Men sol og vind leverer strøm i svingende mængder, og det stiller nye krav til elnettet: strømmen skal kunne gemmes, til der er brug for den.

Lagring af energi er derfor blevet et af de store spørgsmål, og der udvikles løsninger i mange retninger. Vi er begyndt med batterier, fordi priserne er faldet markant gennem årene. Det gør et batteri til en reel mulighed for langt flere — og spørgsmålet, alle stiller, er, om det kan betale sig.

Målet med Voltira er at hjælpe dig med at træffe en god investeringsbeslutning: om batterier, om solceller og om de teknologier, der kommer til.

Vores tilgang

Et batteri er en investering som alle andre. Det skal regnes igennem med realistiske forudsætninger og med usikkerheden synlig — ikke sælges med ét flot tal. Det er den tilgang, vi har med fra investeringsverdenen, og det er den, Voltira bygger på.

Vores løfter

Hvor tallene kommer fra

Vi regner på dit eget forbrug fra Eloverblik og på offentlige data:

Og vi tager det med, som tit bliver udeladt: at batteriet slides, at aggregatoren tager en andel, at buddene på reservemarkederne ikke altid bliver vundet, og at priserne på systemydelser er faldet. Beregningen er testet mod kendte facitlister og et uafhængigt indeks for batteriindtjening. Læs, hvad der afgør svaret.

Kontakt

Voltira drives af Zoran Knezic fra Aarhus. Skriv på kontakt@voltira.dk. Er I en virksomhed, så læs om samarbejde.

Voltira v/Zoran Knezic · CVR 38539019 · Læs vores privatlivspolitik og vilkår.

Vil du have dit eget svar?
Giv adgang til dit forbrug på Eloverblik med MitID, så regner vi det igennem.

Se gratis, om det kan betale sig

Læs også: Før du køber et batteri · Hvad afgør, om et batteri kan betale sig?